Forestil dig at bo midt i byen og samtidig mellem grønne trækroner i en historisk klosterpark?
I Dalum Kloster er du tæt på byen og midt i naturen. Det historiske kloster og den 8,7 hektar store klosterpark vil danne rammerne for det gode liv med fokus på fællesskaber, nærhed til naturen og attraktive boliger – med respekt for historiens vingesus.
Med dyb respekt for historien og landskabet ønsker vi at sikre, at Dalum Kloster både bevares og gives en ny fortælling. Visionen er at åbne hele området op, så det både forstærker og aktiverer den kulturhistoriske, landskabelige og bymæssige udvikling i Odense.
– Michael Kruse, arkitekt, CF Møller Architects
I mange år har Dalum Kloster og klosterhaven været lukket for offentligheden, men det er MT Højgaards ønske at forvandle området til et grønt og indbydende boligområde, der opføres med respekt for naturen og for klostrets unikke historie. Projektet er en del af Odense Kommunes Kommuneplan 2024-2036, og der pågår pt. dialog med kommunen om de konkrete rammer for projektet. Status og nyheder om projektet vil blive kommunikeret ud via Dalum Klosters nyhedsbrev og dette website. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her på denne side.


Du har allerede nu mulighed for at skrive dig på vores interesseliste. Det er gratis og uforpligtende. Du skriver dig op ved at udfylde formularen nedenfor. Herved tilmelder du dig også automatisk vores nyhedsbrev, der sørger for at holde dig ajour om udviklingen på projektet.

Hør arkitektens visioner med Dalum Kloster
Dalum Kloster er stedet, hvor mennesker skal komme hinanden ved. Her er natur, stiforbindelser og grønne omgivelser, der knytter beboerne til hinanden, naturen og omverdenen. Omdrejningspunktet og kendetegnet for området er Dalum Kloster, som har en historie, der går næsten 1.000 år tilbage.
Med Dalum Kloster ønsker vi at skabe et boligområde, hvis lige man ikke finder noget andet sted i Danmark. Et område, der både anerkender fortiden og favner nutiden med moderne boliger, der skaber rammerne for det gode liv på tværs af generationer.
– Johnny Sørensen, projektudviklingsdirektør, MT Højgaard Danmark